Vi er utroligt glade for og stolte af, at vi har opnået en kæmpe milepæl. At vi nu kan kalde os en stor national skrothandler, er noget som vi har arbejdet hårdt for gennem flere generationer.
Vi har altid haft store ambitioner og et ønske om en konstant udvikling med en naturlig vækst til følge.
Samtidig har det også været utrolig vigtigt for os, at holde fast i vores grundlæggende værdier. Det skal ikke lyde som en kliché, men der er intet vigtigere for os end den service vi tilbyder til vores kunder.
I vores øjne bliver der længere og længere mellem 'den gode service', som man i højere grad prioriterede tilbage i tiden.
Som forbruger oplever de fleste af os, at travlhed og fokus de forkerte steder, giver en mindre fleksibel og personlig service. I vores øjne bliver den 'gode service' syltet og udviklingen går desværre i den forkerte retning.
Vores absolut vigtigste mål er at bevare den gode service og den tætte relation vi har til vores kunder.
Vi er til for vores kunder og ikke omvendt. Når vores kunder er glade, så er vi glade. Længere er den egentlig ikke.
Vi slår et slag for den gode service. Vi håber og tror på, at det er det, som gør den største forskel for vores kunder.
Én ting er at sige, at man vil yde en god service. En ganske anden ting er hvordan man rent faktisk yder en god service.
For hvordan arbejder vi egentlig med kundeservice ved Brande Metalkøb?
Hvad er det lige præcis som adskiller os fra vores konkurrenter og andre aktører på markedet?
For os er der to overordnede elementer, som gør den absolut største forskel, når vi snakker god service og generelt set høj kvalitet i vores arbejde. De to elementer er tid og grundighed.
Der er et hav af floskler omkring tid. Den mest brugte er uden tvivl 'Tid er penge'.
For ja, tid er penge. Men det siger intet om hvor mange penge tid i virkeligheden er? Så tid kan være alt fra meget få penge til rigtig mange penge.
Én ting vi dog kan sige med sikkerhed er, at god service også er penge. Samtidig er dårlig service også meget, meget få penge.
Så hvis man formår at kombinere god service og den rette mængde tid, må man have en perfekt kombination for at yde en god service og drive en god forretning :-)
Hvis vi lige ser bort fra flosklerne et øjeblik, så mener vi, at det altid kan svare sig at tage sig tid til sine kunder.
Man tjener ikke altid sin tid hjem på den enkelte kunde, men i det lange løb vil de tilbagevendende, glade og tilfredse kunder skabe en god og sund forretning.
Samtidig er det i vores øjne også langt mere givende, at have et tillidsfuldt og stærkt bånd til sine kunder. Det giver alt andet lige en mere positiv og sjov hverdag.
Som sagt, så er 'tid' uden tvivl den vigtigste faktor ift. den service vi yder til vores kunder.
Hvis vi skal holde fast i den gode og personlige service kræver det, at vi altid har tid til vores kunder.
Tid til at tage en snak i telefonen eller tid til at tage en snak på pladsen.
Vi tager os altid tid til vores kunder. Uanset om det er den lokale -IT-mand, som gerne vil af med en gammel computer eller det er den store virksomhed, som vil af med flere tusinde tons jern og metal.
Vi tager os tid til begge parter og vi gør ikke forskel.
Ved os er det aldrig økonomien som sætter rammen om vores dialog.
Vi håber og tror da også på, at det er årsagen til at vores kunder kommer igen og igen.
Den dag i dag, er en stor del af vores kunder gengangere. Samtidig kan vi spore enkelte kunder helt tilbage til vores opstart i starten af 1990'erne - Dette kan ikke ene og alene skyldes vores skarpe priser - Selvom det naturligvis også er en ret god grund :-)